Reiki healing

Hvad er Reiki healing og hvordan foregår en behandling?

Reiki er en årtusind gammel helbredelsesmetode ved håndpålæggelse, efter Usui metoden, der healer både fysiske og psykiske ubalancer. Du ligger fuldt påklædt under et tæppe på en briks, og jeg anbefaler, at du ligger med lukkede øjne, så du bliver helt afslappet. Jeg sætter noget afslappende musik på som har en dejlig beroligende virkning. Jeg vil så placere hænderne blidt i en serie håndpositioner nedover kroppen oven på tæppet. Herved strømmer ren livsenergi ubegrænset og på alle energiplaner (fysisk, emotionelt, mentalt, spirituelt) i de mængder, som DU har brug for. Energioverførselen kan mærkes i form af en let prikken, en pludselig varme eller kulde. Og mange gange er det så afslappende, at du falder i søvn. Reiki energien går derhen, hvor DU har brug for den, med andre ord er det dit eget system, som bestemmer, hvad der skal heales. Da energien er universel, kommer jeg ikke til at dræne mig selv for energi, der kan derfor heller ikke blive overført negativ energi fra mig til dig eller omvendt. Jeg vil muligvis også bede dig sige nogle sætninger hvis vi har med følelsesmæssige blokeringer at gøre.

Reiki healing er godt for alle sygdommes årsag, til at forstærke den gode virkning af medicin og minimere bivirkningerne af samme.

♥ Aktiverer kroppens egen evne til healing
♥ Forløser gamle oplevelser/ traumer som aldrig er blevet bearbejdet, men som er blevet til en blokering.
♥ Renser på det fysiske såvel som på det psykiske plan og giver ny energi i harmoni mellem krop, sind og ånd.
♥ Hjælper til at berolige en stress-ramt krop og få mere klarhed/overskud i sindet.
♥ Løsner blokeringer og giver afspænding.
♥ Beroliger og styrker en kvindekrop under hormonbehandling og styrker kvindens chance for at blive gravid.
♥ God som suplering til igangværende behandlinger på sygehus, herunder kræftpatienter, dialysepatienter.